I henhold til Statsministeriets anvisninger er Bremen Teater lukket fra onsdag den 9. december 2020 og til den 8. februar 2021.
Vi forsøger at flytte alle de berørte arrangementer til en ny dato og melder ud omkring de enkelte arrangementer, når vi ved mere. Har du billet til et af vores arrangementer i den nævnte periode, vil du blive kontaktet direkte på mail hurtigst muligt. Vi beder om jeres forståelse og tålmodighed, da vi ikke kan besvare alle spørgsmål nu og her.
Vi informerer løbende via vores hjemmeside og Facebookside.
————————
Velkommen tilbage til Bremen Teater!
NYE RETNINGSLINJER FOR BRUG AF MUNDBIND: Ifølge myndighedernes opdaterede retningslinjer er det fra og med torsdag den 29. oktober som gæst påkrævet at bære mundbind eller visir på Bremen Teater, bortset fra når man sidder på sin plads i salen eller på siddepladser i foyeren.
————————
Det skal – som altid – være en god og sjov oplevelse at komme tilbage som gæst på Bremen Teater, men man skal også føle sig tryg og sikker. Derfor har Bremen Teater foretaget en række foranstaltninger, som er skitseret nedenfor, der følger sundhedsmyndighedernes retningslinier og anbefalinger i relation til COVID-19.
I Bremen Teaters sal vil man notere sig, at der er sæder, der er markeret med et kryds. Disse kan som udgangspunkt ikke anvendes, medmindre man er del af en fælles gruppe. I de tilfælde er man velkommen til at ‘rykke sammen’.
For at håndtere adgangen og personbelastningen bedst muligt, har vi valgt at lukke publikum ind ad 2 indgange: Række 1 – 13 samt loger danner kø ude foran teatret og i retning mod Kampmannsgade, mens række 14 – 24 danner kø ude foran teatret og i retning mod Gl.Kongevej.
Række 1 – 13 samt loger lukkes ind i teatersalen gennem foyeren, mens række 14 – 24 lukkes ind ved garderoben i stueplan og dermed entrerer teatret bagerst i salen.
Samme opdeling og ind/udgange skal anvendes, når showet er slut og man forlader salen.
Både herre -og dametoilettet er selvfølgelig åbent inden og under show. Vi vil dog bede jer være opmærksomme på, hvor mange der kan tage ophold ude på toiletterne ad gangen, ligesom vores maksimale belastning i foyerområdet er på 80 mennesker. Derfor bedes man kun opholde sig i foyer ifm. toiletbesøg eller indkøb i baren.
Husk desuden at holde god afstand, hvis I står i kø til toilet eller bar.
I den kommende tid vil Bremen Teater have et fokuseret udvalg i baren, og man vil kunne købe drikkevarer i foyeren samt fra vores garderobe i stueplan.
Der vil desuden være opstillet en bar i hver side af salen ved logerne.
Vi opfordrer til, man benytter betalingskort eller Mobile Pay. Sørg venligst for kun at have 1 person per gruppe i kø.
Hygiejne og rengøring
– Bremen Teater har kontaktløse håndspritautomater stående ved alle indgange, barområder, WCer mm.
– Alle håndtag, gelændere, og armlæn desinficeres forud for hvert show.
– Bremen Teater sørger løbende for ekstra rengøring af toiletter, bardisk, overflader, mm.
– Alle armaturer på WCer er med sensorer
– Der er opsat papirholdere på toiletterne til at tørre hænder.
.….& husk stadig de gængse og væsentlige retningslinier:
– Hold god afstand
– Nys og host i ærmet
– Bliv hjemme hvis du udviser symptomer
– Anvend vores håndspritstationer
Har du spørgsmål til vores tiltag og håndtering af sikkerheden ifm. COVID-19, er du altid velkommen til at kontakte arrangøren eller Bremen Teater på info@brementeater.dk.
Læs desuden mere om statens retningslinjer og anbefalinger her: www.coronasmitte.dk.