16.10.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 280 kr. (Inkl. gebyr)

Villagers (IE)

Acoustic

Villagers bringer deres drømmende indie-univers til Danmark, når de spiller en særlig akustisk koncert på Bremen Teater i København den 16. oktober.

Med sanger og sangskriver Conor O’Brien i spidsen, har irske Villagers udgivet en lang række anmelderroste albums, der hver især har afspejlet O’Briens nytænkende tilgang til charmerende og excentrisk indie-folk.

Til efteråret kommer Villagers til Danmark i forbindelse med deres seneste album ‘Fever Dreams’ fra sidste år. Her tager Villagers dig i hånden på en eskapistisk rundtur i deres forundelige univers, hvor inspirationerne tæller David Lynch, en svømmetur i nattens dunkle mørke og jazz i stil med Duke Ellington og Alice Coltrane.

Til deres koncert på Bremen Teater præsenterer Villagers et særlig akustisk sæt, så der er for alvor lagt op til en aften fyldt med forundring, inderlighed og fortryllende nærvær.