03.04.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Steppeulven 2022

M. Fraads, Møl, Clarissa Connelly, JOMI, Jeuru & Julie Pavon

Steppeulven uddeles på Bremen Teater den 3. april. 

Den gode musik skal selvfølgelig fejres, selv om den har trange kår under en pandemi. Og det bliver den til Steppeulven 2022, når de danske musikkritikere uddeler deres egen pris. Det sker søndag den 3. april kl. 20 på Bremen Teater i København.

Til prisfesten kan man som altid opleve en spraglet vifte af dansk livemusik. Årets optrædende er:

MØL
Fraads
JOMI
Clarissa Connelly
Jeuru
Julie Pavon

Steppeulven gennemføres i samarbejde med Bremen Teater, og igen i år retter vi en varm tak til vores hovedsponsor Royal Beer, som vi fortsætter det gode samarbejde med omkring prisfesten. Steppeulven sponsoreres også igen i år af The Orchard, og vi kunne ikke holde festen uden uvurderlig hjælp fra Roskilde Festival, KODA og DAF.

Årets vært er Rune Hedeman.