25.04.2021
Kl 17:00
Dørene åbner kl 16:00

Steppeulven 2021

m. Baby In Vain, Brimheim, EYES, Goss, SULKA og Søn

2020 har måske ikke ligefrem været et år, vi har brug for at fejre. Og så alligevel. For ny, god dansk musik er konstant blevet tyret ud i den store uvished, der har været 2020. Den skal selvfølgelig hyldes. Og det er her, Steppeulven 2021 kommer ind i billedet.

Det er således en kæmpestor fornøjelse at kunne offentliggøre, at årets prisfest finder sted søndag den 25. april 2021 (kl. 17) på Bremen Teater i København.  Det hele bliver lidt anderledes denne gang. Ulven ifører sig fåreklæder, og showet bliver en matinéforestilling. Værterne er igen i år Tilde Bang-Kristensen og Rune Hedeman.

Livemusikken får som altid fuld pedal til Steppeulven, og det er en kæmpe glæde at kunne annoncere prisfestens fulde line-up:
Baby in Vain 
Brimheim 
EYES 
Goss 
SULKA
Søn 

Steppeulven gennemføres i samarbejde med Bremen Teater, og igen i år retter vi en varm tak til vores hovedsponsor Royal Unibrew, som vi fortsætter det gode samarbejde med omkring prisfesten. Steppeulven sponsoreres også igen i år af The Orchard.

Som det vakse øje nok har fanget, er Steppeulvens fokus i årets line-up særligt rettet mod det vækstlag, der har været særlig hårdt ramt af 2020s mange aflyste koncerter og manglende muligheder for at komme ud og møde et publikum på et spillested eller festival. Den særlige fokus på vækstlaget er i god tråd med Steppeulven 2021’s vigtige bidragsydere Roskilde Festival, KODA og DAF, og deres stærke arbejde for at sikre talentudvikling og kunstnerisk bæredygtighed i det danske musiklandskab.