23.05.2023
Kl 19:00
Dørene åbner kl 18:00

SIRIUS

Den Umulige Dokumentar

Kom med bag kulissen og hør hvordan dokumentaren ‘Sirius’ på DR1 blev filmet og skabt.

Lasse Rahbek er manden bag ‘Sirius’. Han har filmet serien hen over tre år, hvor han rejste med som tredjemand på slæden og “levede” sammen med Siriusfolkene, for at kunne dokumentere deres barske virkelighed.

Hvordan er det at filme i -32 grader og få forfrysninger? At stå på ski ved siden af en hundeslæde og sove på tværs i fodenden af Siriusteltet? At skulle være klar med kameraet, når alle er trætte og pressede?

Dokumentaren var umiddelbart efter udsendelsen allerede blevet set over 1. million gange, hvilket er helt uhørt for en dokumentar af denne type.
I foredraget deler Lasse Rahbek ud af sin indsigt om at leve og filme under ekstreme forhold og han viser behind-the-scenes klip fra en forunderlig verden – hvor betingelserne er benhårde og overlevelse altid er 1. prioritet.

Under foredraget vises billeder og filmklip, og efterfølgende er der rig mulighed for spørgsmål.