Arrangementet er afholdt

Russell Howard (UK)

Respite (kl. 21)

I henhold til Statsministeriets anvisninger er Bremen Teater lukket med øjeblikkelig virkning til og med 30. marts.

Vi forsøger at flytte alle arrangementer til en ny dato og melder ud omkring de enkelte arrangementer, når vi ved mere.

Har du billet til et af vores arrangementer i den berørte periode, vil du blive kontaktet direkte på mail hurtigst muligt. Vi beder om jeres forståelse og tålmodighed, da vi ikke kan besvare alle spørgsmål nu og her.

Vi følger udviklingen nøje og informerer løbende via vores hjemmeside og Facebookside.

—————–

Den prisvindende komiker Russell Howard vender tilbage til Bremen Teater den 16. marts 2020 med sit nye stand-up show Respite.

Russell Howard har efterhånden tyve år på bagen i sin karriere som komiker, skuespiller og tv-vært. Han startede karrieren som tekstforfatter inden han fik hovedrollen i sit eget program “Russell Howard’s Good News”, og har flere gange medvirket i store britiske tv-programmer som “Mock of the Week”, “Would I Lie To You?” og “Live at the Apollo”. I disse dage hitter han med sin Netflix-special “Recalibrate: The Russell Howard Hour”, som er blevet set af over 127 millioner.

Han er en af Englands bedst sælgende komikere, og hans seneste show “Round the World” satte rekorden som største stand-up show nogensinde i Kina. Med showet havde han ligeledes ti udsolgte forestillinger i træk i Royal Albert Hall, og slog dermed Frank Sinatras rekord fra 1977 (som blev tangeret af Barry Manilow i 1993). Han gæstede Bremen Teater for første gang med netop dette show i 2017, hvor der var fuldstændigt udsolgt. I 2020 gentager Russell Howard succesen med sin største turné til dato, der bringer ham til hele fem kontinenter, 24 lande og 51 byer.

“One of the world’s top comedians”The Sunday Times, UK
“Howard has ascended his way to the top of the comedy world”The New Zealand Herald
“He’s cheeky, he’s charming, and he may be your new favourite British export in a Brexit world”Time Out, USA