29.01.2021
Kl 18:00
Dørene åbner kl 09:00
Pris: 295 kr. (Eks. gebyr)

Roasteriet

Michael Schøt og Mikkel Klint Thorius m. gæst Wafande (kl. 18)

Det populære comedy roast koncept er tilbage i et endnu større format end tidligere set i Danmark. Med værterne Michael Schøt og Mikkel Klint Thorius i spidsen for et veldrejet og knivskarpt komikerpanel inviteres der til roast tribut af kendte personligheder til to shows Med Wafande (kl. 18) og Søren Rasted (kl. 21) på Bremen Teater fredag 29. januar.

Grillsæsonen starter tidligt i 2021! Med ingen ringere end Mikkel Klint Thorius og Michael Schøt som aftenens værter og et nøje udplukket hold af formidable komikere, er der lagt i ovnen til en hudløs ærlig og særdeles morsom aften i roastens tegn med Søren Rasted og Wafande som æresgæster i den varme stol.

De to værter styrer slagets gang, når aftenens Men of the Hour bliver humoristisk tilberedt og (k)ærligt fortæret af Roasteriets komikerpanel – som det gamle ordsprog siger; dem man elsker, tugter man.

Roasteriet elsker i den grad Søren Rasted og Wafande, der begge har været fast inventar i rampelyset på den danske musik- og underholdningsscene i mange år. De har begge prydet diverse kulørte ugeblade, så der er masser af materiale at tage fat på, når de grilles helstegt live på Bremen Teater til januar.

OBS: Mobiltelefoner er ikke tilladt – what happens in Bremen, stays in Bremen… Der vil blive uddelt små Yondr-tasker til jeres telefoner på aftenen.