12.10.2022
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Michael Bisping

Røverhistorier fra et liv i og udenfor oktagonen: Den britiske MMA-kæmper Michael Bisping besøger Bremen Teater den 12. oktober 2022. 

Fra det nordvestlige England til toppen af ​​MMA-verdenen er Michael Bisping den første britiske MMA-kæmper, der har vundet et UFC-mesterskab. Siden har han sat kursen mod stjernerne med spirende filmkarriere undervejs, startet en yderst vellykket podcast og været kommentator hos både ESPN, BT Sports og Fox Sports. 

Denne aften på Bremen Teater til showet ‘Tales From The Octagon’ fortæller Michal Bisping røverhistorier fra et vildt liv i og uden for ringen, hvor du kan glæde dig til at opleve mandens urokkelige drivkraft og beslutsomhed på egen hånd, til en inspirerende og underholdende aften for alle fans af MMA.  

Inden karrieren tog fart levede Michael Bisping fra hånd til mund og tog utallige små-jobs, mens han sideløbende kastede sig ud i boksning, kickboxing og Jiu Jitsu. Her indså han snart sit store potentiale til at være en fighter i verdensklasse, men også at dette var hans bedste chance for at forsørge sin familie. 

13 år senere ser han tilbage på en hæsblæsende karriere (der kostede ham sit højre øje), og den 12. oktober 2022 kan du komme med på rejsen, når han deler ud af sine beretninger live fra salen på Bremen Teater.