20.02.2022
Kl 19:00
Dørene åbner kl 20:00

Mahamad Habane

Ham der komikeren

Mahamad Habane har leveret grin til danskerne i snart 6 år og er nu klar til at sprede mere glæde, når han kommer til Bremen Teater i København med sit første one-man-show “HAM DER KOMIKEREN”.

Mahamad Habane har gennem de sidste mange år optrådt på scener landet over og har dermed vist sit store talent på både livescenen og i TV. Kronprinseparrets årlige uddeling af priser, Comedy Aid/Grin til Gavn, Klipfiskerne, BØH!!, vært for DM i stand up og nyligst underholdningsprogrammet Stormester er bare nogle af de programmer Mahamad Habane har optrådt til og deltaget i. Mahamad Habanes første one-man-show “HAM DER KOMIKEREN” er et show med sjov og positivisme. Med Mahamads altid glade sind, imødekommende publikumsinteraktion og med hans knivskarpe jokes er du sikret en aften med komik på første klasse.

“Jeg er nu klar med mit første one man show. Showet hedder “Ham der Komikeren” og er kulminationen af 6 års arbejde med Comedy. I 2015 debuterede jeg på comedyscenen og har de sidste mange år brugt alt min tid og energi på, at lære alt det jeg nu ved om comedy. I dag står jeg tilbage med et show som er præget af den humor du kender mig for. I showet fortæller jeg mere om hvem jeg er, når jeg ikke står på en scene og gemmer mig bag et arsenal af jokes. Jeg vil dele personlige fortællinger om at være usikker på det hele, om stor glæde og om at finde sin egen identitet i et multikulturelt samfund. Det er nemt at skrive en joke, men det er svært at fortælle noget af betydning. Når showet slutter håber jeg, at du kender mig lidt bedre, så jeg ikke længere bare er ”Ham der Komikeren”, der siger sjove ting fra scenen.” – Mahamad Habane

Kom og grin med når Mahamad Habane tager dig med ind i sin verden af sjov og personlige historier og vær sikret en aften med masser af grin, masser af glæde og en mand i sin bedste form.