02.03.2024
Kl 21:00
Dørene åbner kl 20:00
Pris: 260 kr. (Inkl. gebyr)

Lasse Madsen

Fræk

Komiker Lasse Madsen er tilbage med et brag af et comedyshow på Bremen Teater i København, der følger op på det udsolgte og anmelderroste one man show Forelsket fra 2022 og hans medvirken i Comedy Ballroom.  

”Fræk” er et humoristisk show, der både er provokerende, friskt, flabet, modigt, dristigt og frem for alt: hylende morsomt. Du får hele paletten, fuld smadder på alle tangenter, gennemsyret af skarp satire og drenget charme. Sjove hverdagsbetragtninger, kombineret med en uhøjtidelig levering og højt tempo.

Har du kun oplevet Lasse Madsen på hans succesfulde færd på de sociale medier, så skal du glæde dig til at se ham, der hvor han er allerbedst: på stand-up scenen!

Glæd dig til en fræk aften. På den sjove måde.

Lasse Madsen er på rekordtid skudt til tops på Instagram, hvor det er svært ikke at trække på smilebåndet, når komikeren deler videoer, der gør kærligt grin med hverdagssituationer og stereotyper, som de fleste genkender sig selv i. Videoerne afslører ikke blot Lasse som et stort humoristisk talent, men også som en sand menneskekender.

Han er dog meget mere end virale videoer på nettet. Han er også en eminent sceneperformer med en helt særlig forbindelse til sit publikum. Og netop på scenen føler han sig allermest hjemme. Lasse Madsens første one man show, ’Forelsket’, fik hele fire hjerter i Politiken og spillede for fulde huse landet over.

____________________________________________________________________________

SPIS PÅ KOLME INDEN ARRANGEMENTET

Varm op til arrangementet på vores bar og café Kolme, der ligger lige ved siden af Bremen Teater. Vi serverer lækre tapas, små retter, vin, cocktails og øl i hyggelige og stemningsfulde omgivelser i timerne op til arrangementet.

Tapas skal forudbestilles senest samme dag som arrangementet kl. 12 via Dinnerbooking.

Vi serverer to forskellige slags tapas af gode råvarer som chorizo, gode oste, artiskokcreme m.m. og små retter som sardiner, cremet burrata og surdejsbrød med olivenolie. Se vores menu her.