08.03.2021
Kl 12:25
Dørene åbner kl 12:00
Pris: 460 kr. (Eks. gebyr)

John Harmsen, Henrik Lehmann og Anne Glad

Inspirationsdagen om trivsel og forandringer (kl. 12.25)

Oplev tre forrygende foredrag om trivsel og forandringer på Bremen Teater – når tre af landets bedste foredragsholdere er klar med nogle inspirerende oplæg om samarbejde, ledelse og bæredygtighed.

Oplev et underholdende foredrag med arbejdsglædeeksperten John Harmsen, hvor I bliver klædt på til at blive verdens bedste kolleger. Med sjove historier og konkrete eksempler, vil han inspirere jer til at få mere arbejdsglæde i jeres liv og at bidrage til den gode stemning på arbejdspladsen. John er en populær foredragsholder og forfatter til flere bøger, bl.a. ”Verdens Bedste Kollega & Arbejdsplads”.

I kan også opleve direktør for Nordea Fonden, Henrik Lehmann Andersen, som holder et inspirerende foredrag om værdibaseret ledelse. Henrik er blevet hædret med flere priser for sine resultater og sit visionære lederskab, der er skabt på et sprudlende fundament af værdier og en klippefast tro på sine kollegers evner og engagement. I dette humoristiske og tankevækkende foredrag, vil I blive inspireret til at lave mere værdiarbejde i jeres egen organisation.

Til sidst kan I opleve livstilseksperten Anne Glad, som de fleste kender fra tv-programmet ”Kender du typen”, som er klar med et tankevækkende foredrag om forbrug og bæredygtighed. Danskerne går op i bæredygtighed – men hvad vil det egentlig sige? Anne Glad rydder op i begreberne, og præsenterer jer for forskellige vinkler på bæredygtighed.

Alle deltagere får udleveret en lækker snack-bag med en sandwich med kylling, salat og karrydressing, en cupcake, et stk. frugt og en flaske vand, som kan nydes under foredragene.

Glæd jer til at opleve en inspirerende og underholdende eftermiddag.

PROGRAM:
12.00 Dørene åbner
12.25 Velkommen til Inspirationsdagen om trivsel og forandringer
12.30 JOHN HARMSEN: Verdens bedste kollega – om samarbejde og arbejdsglæde
13.15 Pause
13.30 HENRIK LEHMANN ANDERSEN: At flytte dyr og mennesker – om værdibaseret ledelse
14.15 Pause
14.45 ANNE GLAD: Kan det bære? – om forbrug og bæredygtighed
15.30 Tak for i dag