08.11.2022
Kl 12:30
Dørene åbner kl 11:30

Invest 2022

Fra opsparing til succesfuld investor

Jacob Risgaard, Sofie Østergaard og Jens Balle er klar med tre forrygende oplæg, der gør dig meget klogere på investering og opsparing. Det bliver en underholdende eftermiddag i Bremen Teater med masser af inspiration og personlige historier og erfaringer med investeringer – både de gode og de dårlige.

Glæd dig til:
Iværksætter og investor Jacob Risgaard fortæller i et ærligt og underholdende oplæg, hvordan at han har fået succes, ved at tænke ud af boksen. På trods af, at hans barndom bød på børnehjem og udsmidning af skolen, står Jacob i spidsen for en række succesfulde virksomheder. Han har flere gange brændt fingrene på forretninger, og stod som ganske ung med en gæld på over en million kroner pga. en fejlslagen forretning. Bliv inspireret af hans vilde historie – og få mod til at gøre dét, som andre ikke tør.

Investeringscoach og ekspert i adfærdsøkonomi Jens Balle er klar med et spændende oplæg om investeringer, adfærd og investorpsykologi. Jens vil gøre jer klogere på de fejl vi typisk gør som investorer, og kommer med input til, hvordan I kan lægge en strategi, der forsøger at undgå disse fejl. Jens har en baggrund fra den finansielle sektor, og er specialist i nudging, adfærdsdesign og adfærdsøkonomi, og forfatter til bogen “Når hulemænd investerer”.

Studieværten Sofie Østergaard er klar med et inspirerende oplæg om opsparing og investeringer. Sofie er vært på det populære tv-program “Versus” og radioprogrammet “Overskud”, der handler om investering, pension, aktier og opsparing. Sofie deler ud af sine erfaringer – både de gode og de dårlige – og hjælper jer med, at få overskud i økonomien og styr på jeres investeringer.