Arrangementet er afholdt

Hymns From Nineveh

(kl. 21)

Det er desværre ikke muligt at afholde koncerten med Hymns From Nineveh på Bremen Teater den 18. februar, men det er lykkedes at finde en ny dato til Hymns From Nineveh, der nu kommer til Bremen Teater den 18. april til en matinekoncert (kl. 15). Billetter købt til de oprindelige datoer er gyldige til den nye koncert på Bremen Teater den 18. april (kl. 15).

———————–
Hymns From Nineveh er netop nu aktuel med det nye dansksprogede album ”Sindets asyl”, og den 18. februar kommer han til Bremen Teater med sit band.

Jonas H. Petersen har, siden han debuterede med sit folk- og singer/songwriter-inspirerede soloprojekt Hymns From Nineveh i 2009 med jule-EP’en ”Uncomplicated Christmassongs”, etableret sig som en af de stærkeste sangskrivere herhjemme. Han er bærer af en ældgammel tradition, der gennem poesi og sang giver sprog til vores fælles erfaringer, giver perspektiv og skaber refleksion. Og så kan han gøre det i en popsang.Nu tager han hul på et nyt kapitel med det dansksprogede album ”Sindets asyl”, og i forlængelse af albumudgivelsen kommer Hymns From Nineveh til Bremen Teater med fuld bandbesætning.