01.06.2021
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 195 kr. (Eks. gebyr)

Fodboldmagasinet

EM 2021

Fodboldmagasinet vender tilbage – Live! Den populære prisvindende og nu lukkede podcast ’Fodboldmagasinet’ på DR, vender, i anledningen af EM på hjemmebane, tilbage som liveshow i en EM 2021-udgave på Bremen Teater den 1. juni 2021 med Janus Køster-Rasmussen i spidsen med klassisk panel.

Der bliver EM-stemning, nostalgi, spændende analyser forud for EM 2021, når Fodboldmagasinet samles igen til et liveshow på Bremen Teater. Da Fodboldmagasinet var aktivt, var det absolut blandt Danmarks allermest populære podcast og banebrydende for det marked af utallige fodboldpodcasts i Danmark.

Det bliver podcastens sædvanlige vært Janus Køster-Rasmussen, der står i spidsen med et panel af gæster, som gamle faste lyttere vil nikke genkendende til. Derudover vil man i programmets vante stil lige ringe til Barcelona og Liverpool for at tage en status i fodboldeuropas brændpunkter.

Aftenens panel vil bl.a. bestå af:

Sportskommentator og journalist Andreas Kraul
Årgang 1975. Journalist hos DR siden 2005. Har tidligere arbejdet på Aktuelt og Politiken. Har tidligere været formand for Danske Sportsjournalister. Har også forfattet flere bøger om VM samt lagt pæn til de nu hedengangne fodboldårsbøger fra Carlsen. Fryser altid når han er i Farum.

Sportskommentator og journalist Henrik Fallesen
Årgang 1984. Sportsjournalist hos DR i 11 år fra 2008 til 2019, hvor Henrik Fallesen blandt andet har været dækket det danske landshold og været udsendt til de to seneste fodboldslutrunder – og været vært på Fodboldmagasinets podcast! Fra 1. januar hos TV2, hvor han vil speake La Liga og Serie A. Desuden afstikkere til Strive og Discovery fra 2017-19. Hævder, at han altid er sulten i Lyngby.
Flere gæster til aftenens panel vil blive offentliggjort løbende.