18.01.2021
Kl 19:00
Dørene åbner kl 18:00
Pris: 279 kr. (Eks. gebyr)

Drabscheferne: Ove Dahl og Kurt Kragh

Den ultimative forbrydelse - drabet (kl. 19)

I henhold til Statsministeriets anvisninger er Bremen Teater lukket fra onsdag den 9. december 2020 til den 8. februar 2021.
Vi forsøger at flytte alle de berørte arrangementer til en ny dato og melder ud omkring de enkelte arrangementer, når vi ved mere. Har du billet til et af vores arrangementer i den nævnte periode, vil du blive kontaktet direkte på mail hurtigst muligt. Vi beder om jeres forståelse og tålmodighed, da vi ikke kan besvare alle spørgsmål nu og her.
Vi informerer løbende via vores hjemmeside og Facebookside.

————————–
Drabscheferne Kurt Kragh og Ove Dahl, der er landets mest erfarne og respekterede drabsefterforskere og har indgående kendskab til nogle af de mest gruopvækkende drabssager i Danmark, kommer til Bremen Teater, hvor det skal handle om de mest spektakulære drab i nyere dansk historie. På denne aften deler Kragh og Dahl detaljer om sagerne, som du ikke havde mulighed for at læse i aviserne.

De to garvede drabsefterforskere fortæller om de syv motiver, der typisk ligger bag et drab – jalousi, begær, profit, magt, udstødelse, hævn eller fanatisme. De kommer i foredraget ind på konkrete og store landskendte sager som Amagermanden, Stewardesse-drabet og Sonay-drabet, der i tidens løb trak store overskrifter, og giver et helt unikt indblik i politiets efterforskningsmetoder. Foredraget gør dig også klogere på, hvorfor nogle mennesker vælger at begå den ultimative og frygtelige forbrydelse – at slå et andet menneske ihjel.

Kurt Kragh har været i politiet i 37 år, heraf 27 år som kriminalkommisær og souschef i Rejseholdet. Her var Kurt primært efterforskningsleder af en række af de tungeste drabssager både i Danmark og uden for landets grænser.

Ove Dahl har været ansat 40 år i politikorpset, heraf de sidste otte år som drabschef ved Københavns Politi, hvor han også har været souschef og røverichef.

Foto: Les Kaner