Arrangementet er afholdt

Djøf Med Løgn

Tilbage til kontoret

Fire dages arbejdsuge, hjemmearbejde ad libitum og meget mindre DJØF: Per Helge er tilbage med et helt nyt Djøf Med Løgn show på Bremen Teater. 

Pandemien er fortid og fremtidens arbejdsliv er landet: Nu skal vi høste frugterne af det vi lærte under corona: At vi sagtens kan passe vores arbejde uden chefernes indblanding. At vi bliver meget mere produktive, hvis vi får lidt frihed. Og at Bente fra HR faktisk slet ikke er så irriterende, når bare man kan mute hende på Zoom.

Men hvis vi virkelig lærte så meget af pandemien … hvordan kan det så være, at fremtidens arbejdsliv minder mistænkelig meget om fortidens hamsterhjul? Hvorfor har vi allerede været gennem to omstruktureringer, en fyringsrunde og fem workshops om vores agile inovations-model? Og har vi overhovedet lyst til at komme tilbage til en virkelighed, hvor man er nødt til at have bukser på, når direktøren præsenterer den nye strategi?

Per Helge er tilbage med fremtidens comedy-show om vores nye arbejdsliv. Det bliver nyt, banebrydende og akkurat lige så sjovt, som det plejer.

 



Varm op til arrangementet på vores nye bar og café Kolme, der ligger lige ved siden af Bremen Teater. Vi serverer vin, cocktails, øl og snacks i hyggelige og stemningsfulde omgivelser i timerne op til showet. 

Der kan bestilles bord via www.kolmekbh.dk/bordreservation