Arrangementet er afholdt

Conrad Molden

Danglish 2

Den britiske komiker Conrad Molden kommer til Bremen Teater med sit nye show “DANGLISH 2”, der er opfølgeren til det udsolgte onemanshow fra 2018, der spillede på over 35 forskellige spillesteder over hele landet.

Stadig forelsket i Danmark, er Conrad nu tilbage med sin helt nye comedy-rutine, og meget er sket i hans liv siden sidst! Conrad er ikke længere en ungkarl med 5 roommates, der lever af kop nudler til aftensmad. Conrad er blevet far og han navigerer nu igennem sit nye liv, hvor han prøver at holde fast i at være en glad, rødhåret, britisk fyr, der elsker at fortælle jokes.