Arrangementet er afholdt

Benjamin Koppel Jazz Galla

Celebrating Aretha Franklin

Benjamin Koppel Jazz Galla hylder Aretha Franklin ved en forrygende koncert. Legenden, der desværre forlod os i 2018, har med udødelige klassikere som ”You make me feel like a natural woman”, ”Think”, ”Chain of Fools” og ”Respect” bevæget og begejstret fans verden over – fra Barack Obama til vores egen Benjamin Koppel.

Sangerne Kaya Brüel, Patrick Dorgan og Marie Carmen Koppel sender publikum på en følelsesmæssig rutsjebanetur af de helt store, fra gåsehudsfremkaldende inderlighed til opløftende feststemning, når de dykker ned i The Queen of Souls store sangkatalog.

Benjamin Koppel Jazz Galla har turneret for fulde huse siden 2013 med forskellige shows og en lang række af landets største stemmer og bedste entertainere. Gang på gang har Jazz Galla formået at omarrangere, fortolke og forny populære klassikere med et jazzet twist, ved en række forskellige shows – denne gang bliver ingen undtagelse.

Lineup: Kaya Bruel (vokal) Marie Carmen Koppel (vokal) Patrick Dorgan (vokal) Benjamin Koppel (saxofon) Jesper Bodilsen (bas) Søren Bebe (piano) Zoltan Csörsz (trommer)