08.03.2021
Kl 08:40
Dørene åbner kl 08:00
Pris: 460 kr. (Eks. gebyr)

Anders Bjørk, Jeppe Søe og David Guldager

Inspirationsdagen om trivsel og forandringer (kl. 8.40)

Oplev tre forrygende foredrag om trivsel og forandringer på Bremen Teater – når tre af landets bedste foredragsholdere er klar med nogle inspirerende oplæg om forandringer, samarbejde og digitalisering.

Først kan I opleve forandringsvejleder Anders Bjørk i et inspirerende foredrag om arbejdsglæde og forandringer. Anders Bjørk er ekspert i de samarbejdsvanskeligheder, som der kan opstå, hvis vi ikke anerkender og forstår hinandens udgangspositioner godt nok. Han viser jer et humoristisk billede af de forskellige typer vi er – og hvor forskelligt vi tackler situationer. Formålet er ikke kun at gøre den enkelte medarbejder i stand til at håndtere forandringer – men at få hele arbejdspladsen til at gøre det sammen og med respekt for hinandens forskelligheder.

I kan også opleve den tidligere tv-vært og journalist Jeppe Søe, som klar med et underholdende foredrag om samarbejde, konflikter og kommunikation i en coronatid. Jeppe Søe fortæller om menneskets naturlige position til andre artsfæller og beskriver humoristisk det abebur, som alle medarbejdere vil kunne genkende, og gør konflikter på arbejdspladsen til noget naturligt og den efterfølgende konflikthåndtering unødvendig.

Til sidst kan I opleve tv-vært og gadget/digital trend-ekspert David Guldager, som de fleste danskere kender fra “Go’Morgen Danmark” på TV2. David Guldager er en af Danmarks førende eksperter på det digitale område. I dette inspirerende foredrag vil I blive klædt på med fremtidens termer og nutidens teknologiske forståelser – og få viden om, hvilke færdigheder det kræver for at holde fast og slå igennem. En ny dag truer, og fremtidens job ligger på lur: Udnyt det!

Alle deltagere får udleveret en lækker snack-bag med en sandwich med kylling, salat og karrydressing, en cupcake, et stk. frugt og en flaske vand, som kan nydes under foredragene.

Glæd jer til at opleve en inspirerende og underholdende formiddag.

PROGRAM:
08.00 Dørene åbner
08.40 Velkommen til Inspirationsdagen om trivsel og forandringer
08.45 ANDERS BJØRK: Få en rigtig god arbejdsdag – om forandringer​
09.30 Pause
09.45 JEPPE SØE: Corona i firmaets abegrotte
10.30 Pause
10.45 DAVID GULDAGER: En ny dag truer, og fremtidens job ligger på lur: Udnyt det!​
11.30 Tak for i dag