Hvad er den gode maskulinitet? Hvordan ser de positive maskuline dyder konkret ud, hvordan styrker vi dem - og ikke mindst hvis ansvar er det? De spørgsmål forsøger Sebastian Lynggaard at besvare i oplægget: 'Modgift: Er mændene okay?’

Vi kan nærmest ikke tale om maskulinitet længere, uden man skal sætte ‘giftig’ foran. Maskuliniteten og manddigheden ladet til at være under angreb - men af hvad? Og hvornår har vi mænd egentlig selv talt om maskulinitet på en positiv og konstruktiv måde?

Mandigheden er presset af den sandhed, som mænd, der før var drenge, har kendt siden idrætstimernes omklædningsrum. Dengang vi fik at vide, at det er umandigt at sidde ned og tisse, at køre med cykelhjelm, at gå med paraply, at sidde med benene over kors, at spise bananer på den forkerte måde.

Mandigheden er presset af mandighedens egen skrøbelighed.

Samtidig er mænd pressede af manglende nære relationer, vi dør tidligere, vi begår oftere selvmord, vi bliver oftere stofbrugere og hjemløse. Drenge får historisk dårlige karakterer i skolen og de har svært ved at formulere de positive aspekter ved det at være dreng. Dem, der længe har set ud til at profitere af det system, som de selv har skabt, ser nu ud til at være patriarkatets tabere. Eller hvad?

Lige så vigtigt det er at udfordre den giftige maskulinitet, lige så afgørende er det at kunne formulere et alternativ til den. Især i en periode hvor alle forventes at tage stilling til deres køn og deres køns betydning og privilegier.

Så hvad er den gode maskulinitet? Hvordan ser de positive maskuline dyder konkret ud, hvordan styrker vi dem - og ikke mindst hvis ansvar er det? De spørgsmål forsøger Sebastian Lynggaard at besvare i oplægget: 'Modgift: Er mændene okay?’