09.04.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Vi Sidder Bare Her

Jørgen Leth, Mikael Simpson, Frithjof Toksvig

Jørgen Leth, Mikael Simpson og Frithjof Toksvig kommer til Bremen Teater den 9. april og den 10. april med Vi Sidder Bare Her.

Nogle gange sidder man med et forventningsfuldt smil på læben allerede inden man har lyttet til et musikalsk projekt, og netop sådan havde de fleste mennesker det nok, da konstellationen Vi Sidder Bare Her blev annonceret. For magen til spændende konstellation skulle man da lede længe efter og succesen udeblev da heller ikke!

“Vi Sidder Bare Her” høstede masser af anmelderroser og medieopmærksomhed og følelsen af, at Toksvig og Simpson musikalske univers passede perfekt til Jørgen Leths ord, formuleringer, stemme og ikke mindst tonation, var fremherskende alle steder!

Simpson og Toksvig har skabt en mageløs og stemningsfuld musikalsk rejse som lydbillede til Jørgen Leths unikke freestyle poesi. Det er en stor fornøjelse at høre Jørgen Leths betragtninger omkring forskellige dagligdags ting og vi kommer omkring løgn, deponerede ting, mænd der græder og en tur gennem Danmark i tog.