Arrangementet er afholdt

Ulf Pilgaard

Mit liv som Ulf

Glæd dig til en fantastisk foredragsaften med Ulf Pilgaard på Bremen Teater, hvor mere end 50 års sjov, revy og teater smelter sammen.

Ulf Pilgaard fortæller nu endelig, efter mere end 50 år med hovedroller på landets teater- og revyscener, i radio samt i tv-serier og film, hele historien om sin enestående karriere. Tag med Ulf på en rejse tilbage til gennembruddet på ABC Teatret, de mange forskellige roller på teatrene og de mere end 30 år i Cirkusrevyen. På denne aften giver Ulf dig også et unikt indblik i de store personligheder, som han arbejder og har arbejdet sammen med: blandt andre Dirch Passer, Preben Kaas, Morten Grunwald, Claus Ryskjær og Lisbet Dahl. Det hele serveret i en humoristisk og overraskende fortælling om opvæksten i et præstehjem og med sjove anekdoter fra skuespillerverdenen samt tankevækkende historier om at finde sin egen plads i livet.

Ulf Pilgaard er en af Danmarks største skuespillere og har været i branchen siden 1963, da han debuterede i Collage-truppen. Han har i over 40 år spillet med i revyer og på teatret, herunder gennem 30 år i Cirkusrevyen. Han har også haft enkelte større filmroller som i Nattevagten af Ole Bornedal, men er også kendt fra den første Olsen Banden-film, tv-serien Borgen, spillefilmene Nøddebo Præstegård, Kandidaten, Arven og mange flere.

Ulf Pilgaard er som på scenen en levende, rutineret og humørfyldt fortæller  – så der venter en helt særlig foredragsaften fyldt med varme og sjove, spændende betragtninger og anekdoter fra et langt og enestående liv på de danske scener.