27.04.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Uffe Lorenzen

Uffe Lorenzen, kendt som den karismatiske forsanger og frontfigur i Spids Nøgenhat og Baby Woodrose, kommer til Bremen Teater den 27. april, hvor han vil spille sange fra sit første solo-album “Galmandsværk”, Spids Nøgenhat klassikere samt udvalgte covers af personlige favoritter fra 60’erne og 70’erne.

Uffe Lorenzen har huseret på den danske rock scene siden slutningen af 80’erne og fik et gennembrud med Baby Woodrose i 2003, hvor de som et af de første bands vandt P3 Prisen og siden spillede to år i træk på Orange Scene på Roskilde. Senere fulgte et endnu større gennembrud med Spids Nøgenhat, der nærmest blev folkeeje med singlen “Lolland Falster” og albummet “Kommer Med Fred”, der indbragte to DMA priser og to Steppeulve.

Uffe Lorenzen har efterhånden spillet en del solo-koncerter de seneste år, men nu tager han på sin første større turné sammen med sin 12-strengede akustiske guitar, der tager ham rundt i hele Danmark.

“Et magisk syrebad af følelser” lød overskriften i Politikens 6-stjernede anmeldelse af Uffe Lorenzens solo-koncert på Roskilde Festival 2017.