Arrangementet er afholdt

Tintin Podcast

Oplev “Tin Tin Podcast” den 28. maj på Bremen Teater.

De fleste i Danmark kender til tegneserierne om Tintin og hans tro følgesvend Kaptajn Haddock, der er solgt i over 200 millioner eksemplarer på verdensplan. Nu forsøger Tintin Podcast at gøre dig klogere på, hvad de elskede album i virkeligheden handler om.

For kan en 90-år gammel tegneseriefigur lære dig noget om historiske, politiske og samfundsmæssige perspektiver? I den grad. Tintin er nemlig ikke kun tegneserier for børn, men store politiske kunstværker der kan læses af alle.

Tintin Podcast består af Lauge Hendriksen og Mads Strandberg. Med humor, historisk viden og et hav af kulturelle referencer gennemgår de tegneserien Tintins oplevelser i kronologisk rækkefølge.

I hver episode går de i dybden med et Tintin-album, hvor de snakker om albummets tilblivelse og de historiske, politiske og samfundsmæssige perspektiver. Både i den tid som albummet er lavet i, og hvorfor det gældende album stadig er interessant og relevant i dag.

Tintin Podcast er groft sagt det 20. århundrede fortalt igennem de fantastiske tegneserier om Tintin