02.02.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 200 kr. (Eks. gebyr)

Steppeulven 2019

Kom med til den årlige Steppeulven-prisfest, når Foreningen af Danske Musikkritikere uddeler priser til årets musikalske højdepunkter på Bremen Teater den 2. februar.

Årets værter er ligesom sidste år den dynamiske duo Tilde Bang-Hansen og Rune Hedeman, der til daglig er radioværter på P6 Beat. Steppeulven har tradition for at byde på en alsidig vifte af optrædende, og i år er ingen undtagelse.

Optrædende:
Jada er en lysende stjerne på den danske pophimmel. Hun har blot udgivet en lille håndfuld numre, men allerede etableret sig som en skarp melodimager og karakterstærk kunstner.
Værket er noget så sjældent som et ung band, der spiller episk og orkestral progrock, komplet med langt hår, tværfløjte og lange, medrivende kompositioner.
Endelig bliver den hårde rock repræsenteret på værdig vis af Night Fever (Official), der byder ind med skallesmækkende hård og hurtig hardcorepunk.
Flere artister offentliggøres senere.

Steppeulven gennemføres i samarbejde med Bremen Teater, og igen i år retter vi en varm tak til vores hovedsponsor Royal Beer. Steppeulven samarbejder også i år med den uafhængige, digitale musikdistributør The Orchard, og også Roskilde Festival, DJBFA, DMF, DAF og DPA støtter Steppeulven i år.

Billetten inkluderer adgang til efterfesten.