27.01.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Steppeulven 2018

Benal, Lowly, Slægt, m.fl.

Foreningen af Danske Musikkritikere inviterer til den årlige Steppeulven prisfest på Bremen Teater den 27. januar, hvor der uddeles priser til årets musikalske højdepunkter. Dertil vil bl.a. Benal, Lowly og Slægt optræde.

Steppeulven lægger vægt på at præsentere en bred vifte af optrædende, og i år er ingen undtagelse. Vi er således glade for at kunne præsentere det sortsværtede heavy metal-band Slægt i samarbejde med Tak Rock, ligesom vi glæder os til at drømmepopkollektivet Lowly og den P3-prisbelønnede rapduo Benal vil lægge vejen forbi.

I år har vi desuden indført den nye priskategori Årets Idé. Med prisen glæder vi os til at hædre et projekt eller foretagende, som har bidraget bemærkelsesværdigt til at styrke det danske musikmiljø.

Steppeulven gennemføres i samarbejde med Bremen Teater, og igen i år retter vi en varm tak til Royal Beer, der atter en gang har valgt at være vores hovedsponsor og dermed sikret prisen endnu et år. Steppeulven har i år også indgået et samarbejde med den uafhængige, digitale musikdistributør The Orchard.

Desuden er det en fornøjelse at kunne fortælle, at også DJBFA, Koda, Roskilde Festival, DPA, DMF og DAF støtter Steppeulven igen i år.