22.01.2020
Kl 19:00
Dørene åbner kl 18:00
Pris: 259 kr. (Eks. gebyr)

Sofie Linde

Fårking Gravid - En fremmed flytter ind

Et humoristisk, underholdende og evigt aktuelt foredrag om at være gravid og hade det!

Fårking Gravid – En fremmed flytter ind
Sofies graviditet var langt fra rosenrød. Faktisk hadede hun langt hen ad vejen at være gravid. Hun kunne godt lide tanken om at blive mor, men alle fortællingerne om ni hyggelige og lykkelige måneder genkendte hun aldrig. Tværtimod. Hun var træt. Mega træt. Og så var hun sulten. Så sulten at hun på én dag åd 7 spandauere plus alt det løse. 38 kilo tog hun på før hendes datter stak hovedet ud og blev den nye sherif i byen!

Hør charmerende Sofie Linde fortælle om, da hun var “ Fårking Gravid” – og en lille fremmed flyttede ind! En aften, der selvfølgelig læner sig op ad Sofies bestseller af samme navn, der pt. har solgt mere end imponerende 20.000 eksemplarer.

Sofie Linde
Hjertevarme Sofie Linde har et stort talent indenfor formidling og går sin gang hos TV2. Hun har været vært på flere børneprogrammer, herunder Sommer summarum, og senest med eget talkshow på DR Ultra, Sofie Linde Show. I 2016 debuterede Sofie på underholdningsprogrammet X-Factor, hvor hun straks blev hele Danmarks darling, og hvor Sofies personlighed er en bærende del af programmet. Hun er ærlig og hæmningsløs og er desuden blevet kåret som årets tv-vært ved Zulu-Awards to gange.