10.09.2019
Kl 19:30
Dørene åbner kl 18:30
Pris: 175 kr. (Eks. gebyr)

Sebbastian Lorantius

Den 10. september har du mulighed for at opleve eller genopleve Sebbastian Lorantius på Bremen Teater som kanal for ånderne!

Sebbastian er et af landets yngste praktiserende clairvoyante medier, og anerkendt for sit arbejde som kanal for ånderne landet over via private sessions, messer, klarsynsaftener, workshops & uddannelse og tv-programmerne “De dødes nat”, “Fornemmelse for mord” & “Nærkontakt”, samt forfatteren bag bogen “Den spirituelle verden”. Han er anerkendt for sin indlevelsesevne, skarphed, humor og empati som ambassadør for den åndelige verden.

“At deltage ved en klarsynsaften er fin måde at opleve den åndelige verdens kærlighed på, uden at man nødvendigvis selv modtager et budskab, samt opleve hvordan jeg arbejder som kanal for den åndelige verden.”
– Sebbastian Lorantius.

Denne aften vil der videregives clairvoyante beskeder og budskaber fra kære afdøde fra åndelig side til enkelte blandt publikum. Ikke alle er garanteret besked, men erfaringen er, at det er en oplevelse i sig selv at opleve andre få budskaber. Aftenens flow og energi afhænger af den enkelte deltagers medansvar, ved det forstås at man reagere tydeligt, hvis man kan relatere til de beskrivelser, der måtte komme af enten den afdøde eller det clairvoyante budskab.

Sebbastians klarsynsaftener bærer oftest præg af kærlighed igennem budskaberne, skarphed i informationerne der videregives og humor, som både Sebbastian og den åndelige verden sætter pris på, for at aftenens energi bliver let og energisk. Denne aften er til for at du kan mærke den naturlighed det er, at have kontakt til det åndelige, og ikke for at du skal blive overbevist. Det forventes derfor at du kommer med åbenhed (dog gerne med sund skepsis), for at alle får den bedst mulige oplevelse i selskab med ånderne.

RETNINGSLINJER FOR DELTAGELSE
*(OBS! – Overtrædelse af disse retningslinjer kan medføre bortvisning, da de er skabt for, at alle kan få en energifuld aften og opnå den bedst mulige kontakt)
• Personer under 15 kan ikke deltage.
• iPad, kameraer og mobiler bedes slukkes under aftenen. Lydoptagelse, videofilmning eller billeder er ikke tilladt under aftenen.
• Indtagelse af alkohol må ikke ske før eller under aftenen.