Arrangementet er afholdt

Royalties Showcase 2018

Dette års ROYALTIES inviterer til en musikbrancheaften på Bremen Teater, hvor 5 showcases vil danne rammen for mødet med nogle af de nyeste, unge skud i musikbranchen.
Vi er artister, producere, managers, bookere, sangskrivere, koncertarrangører og mere til, og uanset om du kommer for at tjekke de optrædende ud, eller du leder efter en manager – så er vi her!

Vi håber, I har lyst til at komme og sige hej til os og høre nogle af vores deltageres fantastiske projekter på scenen. Arrangementet er gratis og åbent for alle, og vi glæder os til at byde de første velkommen kl. 19.00 med en gratis øl.

*****
Hvad er ROYALTIES?
ROYALTIES er et iværksætterforløb for unge talenter i musikbranchen, et fællesskab til fordybelse, og en vision for en fremtidig musikbranche, vi alle arbejder med at skabe.

*****
Kl. 19.00: Dørene åbner
Kl. 20.00: Showcases starter
Kl. 23.00: Natbar

*****
ACADIA
Acadia udforsker et poppet og melankolsk elektronisk univers, hvor svævende synth-flader og potente trommer danner grundlaget for en nordisk klingende vokal og fængende melodier. I fronten står sanger og sangskriver Cecilie Karpinski, og med sig har hun Markus Artved (trommer/produktion), Kristjan Hansen (keys) og Peter Price (bas).
SoundCloud: www.soundcloud.com/acadiacph

FILIP
Filip er en 20-årig dansk singer/songwriter, der er på vej frem i Danmark. Hans stilart har sine rødder i blues, pop og rockmusikken, og på hans indspilninger spiller han stort set alle instrumenter selv. I 2015 udkom Filips første EP ved navn ”House of Cards”, der er indspillet i London, og som blev efterfulgt af support-koncerter for blandt andet Elton John og James Blunt.
Filips musik er generelt meget alsidig, og til koncerterne kommer han vidt omkring i genrerne, hvilket gør, at det altid er spændende for ørerne at følge med. I en live-anmeldelse fra en koncert skriver musikmagasinet Facebook: www.facebook.com/filipmusicofficial
Spotify: www.open.spotify.com/artist/54YSNLIgWHQO5IGyXbMtbh

STENT
Bagved navnet “STENT” finder du den 24 årige sangskriver Andreas STENT som gennem sine soul’et popsange med en melankolsk elektro-pop lyd, tegner et verdensbillede af smerte og mørke. Du vil kunne forvente dig velskrevet musik, leveret med tunge beats. STENT bliver bla. sammenlignet med en dansk udgave af “Bon Iver” pga. hans meget markante og let genkendelige vokal.
Selve projektet “STENT” er så småt ved, at tage form. Det forventes, at første single bliver udgivet i 2018, efterfulgt af hans debut album.
Facebook: www.facebook.com/stentofficial/
SoundCloud: www.soundcloud.com/a_stent_music/married-men-x-monsters

Sūraja
Sūraja er Karl Emil Pedersen, Lasse Vistisen, Mattias Søndergaard og Julie Boda. De fire unge københavnske musikere spiller drømmende pop/rock. De ambiente lydflader og det eksperimenterende trommespil danner musikalsk grundlag for Julie Bodas karismatiske vokal og stærke sceneoptræden.
Bandet har en nysgerrig og improvisatorisk tilgang til at skabe musik. De skriver al musikken kollektivt med ét fælles mål hvor hver af medlemmernes forskellige musikalske baggrunde bliver forenet i ét stærkt samlet udtryk. Bandet forventer at udgive deres første single i løbet af foråret 2018.
Facebook: www.facebook.com/surajamusic
Youtube: www.youtube.com/watch?v=eLrFked4E6g
Instagram: www.instagram.com/surajamusic

SØVN
I mange år var Cæcilie Emborgs drømme en kilde til angst, men nu laver hun dem til kunst når hun klæder sig ud som sine mareridt og bliver til SØVN. SØVN skaber sin helt egen lyd ved at kombinere forskellige genrer og udtryk. I sin udforskning af underbevidstheden gennem et eklektisk mix af lyde, bevægelser og visuals, er SØVN en fængende og emotionel performativ oplevelse. Forvent alt fra lounge-lignende musik med blide hviskende stemmer, til højlydte sårede skrig når SØVN indtager scenen.
Facebook: www.facebook.com/SOEVNCPH
SoundCloud: www.soundcloud.com/caecilie-emborg
Instagram: www.instagram.com/soevncph