15.09.2018
Kl 15:00
Dørene åbner kl 14:00

RobinSamse & Lasse Vestergaard

Efter en udsolgt tour er RobinSamse & Lasse Vestergaard endnu engang klar til at indtage Bremen Teater den 15. september.

RobinSamse og Lasse Vestergaards verden er sjov og ballade, computerspil, kreativitet, venskab og eventyr. Alt dette tager de med sig, når de gæster Bremen Teater i september. Det bliver et interaktivt show, for børn i alle aldre, som bringer det bedste fra YouTube, gaming samt RobinSamses og Lasse Vestergaards univers. Og det er ikke kun RobinSamse, som tager på tour – det gør en af deres bedste og sjoveste YouTube-venner, Lasse Vestergaard, også:
“Jeg har glædet mig super meget til at være en del af det her, og jeg ser frem til et brag af et show! Det skal nok blive sårn’ lidt lækkert”

RobinSamse er nogle af Danmarks mest populære YouTubere, og deres mange millioner views hver måned vidner om et loyalt publikum, som ivrigt følger med i, hvad de finder på. I RobinSamses verden handler det om deres populære Minecraft-ekspeditioner, blindsmagninger, mærkeligt slik, sjove udfordringer, spil, Samritas kreative tegninger og meget mere. Sammen med en af deres bedste venner, Lasse Vestergaard, er de igen klar til at træde ud af YouTube-universet og ind på landets scener:
“Vi elsker at komme ud og underholde jer alle. Det plejer altid at være mega hyggeligt! Så vi glæder os til at give jer alle et smil på læben og en sjov, hyggelig aften!”

Selvom det søde par, Robin og Samrita, er mest kendt fra YouTube, har de mange års erfaring både med sceneshows, spændende foredrag rundt om i landet og senest deres første bogudgivelse.