06.09.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Rich Hall (US)

Den amerikanske komiker Rich Hall, der er kendt fra Saturday Night Live, David Letterman Show og Live At The Apollo, vender tilbage til Bremen Teater den 6. september i anledning af Zulu Comedy Festival

Rich Hall fik hurtigt etableret sig på den amerikanske comedy-scene i 80’erne med sin blanding af sarkastisk stand-up comedy og politisk satire, hvor han startede som skriver på David Letterman Show efterfulgt af en fremtrædende rolle på Saturday Night Live. Han har siden haft talrige optrædener på Late Night with Conan O’Brien, Top Gear, Live At The Apollo, Have I Got News For You, osv. Mange vil derudover nikke genkendende til ligheden mellem Rich Hall og Moe Szyslak fra The Simpsons, og skaberen Matt Groening har også siden bekræftet Rich Hall som stærk inspirationskilde.

I 2000 fik Rich Hall et større gennembrud i de engelsktalende lande med karakteren Otis Lee Crenshaw, hvor han som Tennessee country musiker bliver flankeret af Bill Bailey og Sean Lock. Dertil har han i stigende grad haft fokus på den politiske satire sideløbende med en dokumentarserie på BBC omhandlende amerikanske filmgenrer med titler som bl.a. ”You Can Go To Hell, I’m Going To Texas” og ”The Dirty South”. Senest er han aktuel med ”Presidential Grudge Match” samt ”Rich Hall’s US Election Breakdown” på BBC, der begge omhandler valgkampen mellem Hillary Clinton og Donald Trump.

Vi er med andre ord stolte af at præsentere en aften med international comedy af absolut højeste karat, når Rich Hall gæster Bremen Teaters hyggelige og intime teatersal.