23.03.2019
Kl 18:00
Dørene åbner kl 17:00
Pris: 90 kr. (Eks. gebyr)

Push

CPH:DOX

Den 23. marts kan du komme med bag om de stigende huspriser og en global boligspekulation i rystende skala – en hyperaktuel, urban verdensomrejse med et mål om at ændre udviklingen. Mød instruktøren af “Push”, Fredrik Gertten, til denne premiere sammen med filmens hovedperson Leilani Farha og sociolog Saskia Sassen til Q&A og debat.

Alle taler om det, men de færreste forstår det for alvor. Boligpriserne er eksploderet i verdens storbyer. Men det er lønniveauet ikke, og man kan i dag bruge næsten hele sin indkomst på et sted at bo, som man aldrig har tid til at være i, fordi man skal på arbejde for at betale huslejen. Hvad er der sket, og hvad kan der gøres?

Leilani Farha arbejder for FN, og i Fredrik Gerttens hyperaktuelle og hårrejsende “Push” rejser hun rundt til verdens storbyer for at undersøge boligkrisens omfang og årsager. Det er rystende, hvad hun finder, ikke mindst i Skandinavien, hvor regeringer har åbnet døren for kapitalfonde som Blackstone, der alene i København har opkøbt ejendomme for flere milliarder. Men i alliance med borgmestre fra Berlin til Barcelona opstår et nyt projekt, der kan vende udviklingen.