Arrangementet er afholdt

Peter Sommer

Alene med Palle i Verden

Peter Sommer kommer til Bremen Teater den 27. oktober og har netop udgivet det anmelderroste album “Elskede at drømme, drømmer om at elske”, der har modtaget 5 stjerner af både Politiken, Berlingske, BT og GAFFA. Det har indtil videre affødt en stor forårsturne, en udsøgt festivalturné kulminerende med optræden på Orange Scene på Roskilde, og i efteråret 2018 står den på det nedbarberede, enkle og rene udtryk akkompagneret af sin guitar samt mægtige Palle Hjorth på tangenter.

“Jeg har altid gået lidt bevidst forbi mulighederne for de her små akustiske setups. Tænkt at mine sange og min stemme helst skulle skjules i røgen og dampen fra mørke metaforer og lysskyende ordspil. Nu er det som at det hele skal frem i lyset og vises frem som det er: enkle, store kærlighedssange til vennerne, menneskene og danskerne som har befolket mit tekstunivers. Sunget og forklaret så det hele står rent og stærkt. Som et stykke med liv, som en chancetur på bagsædet af en andens liv. Der kunne være mit eget.”
-Peter Sommer