Arrangementet er afholdt

Nye Toner #15

The Love Coffin, Bess, Anders Boserup

Når Nye Toner løber af stablen lørdag d. 16 september, er det femtende gang, Bremen Teater inviterer indenfor, så man kan stifte bekendtskab med det bedste af det helt nye på den danske musikscene. 

Konceptet er simpelt: 3 etablerede musikere kuraterer hver 1 band / artist, som de vil præsentere for 600 nysgerrige og imødekommende publikummer, mens Carsten Holm er værten, der interviewer kuratorerne på scenen forud for deres valgte artists optræden. Tidligere har navne som MØ, Folkeklubben, Bisse, Anya, Bremer/McCoy og mange andre givet nogle af deres karrieres helt tidligere koncerter til netop disse arrangementer.

De 3 kuratorer til Nye Toner #15 er:

Uffe Lorenzen, fra Baby Woodrose og Spids Nøgenhat – og snart aktuel med egen soloplade – præsenterer The Love Coffin, hvor de støjende og twangede guitarer og buldrende trommer får klædeligt modspil af energisk akustisk rytmeguitar og forsanger Jonathan Magnussens affekterede vokal spændfyldt med personlighed og karakter.
www.facebook.com/thelovecoffin

Bisse, som i øvrigt selv optrådte til Nye Toner #10, præsenterer den London-baserede sanger, producer og sangskriver BESS, som senest har arbejdet med kunstner Christopher Tym om hans afgangsværk på Royal College of Art i London, som komponist til filmen : ‘Kiss Me Click — The Visual Album’. BESS har en ny udgivelse på vej til efteråret.
www.facebook.com/bessbessbessbessbess

– Jannis Noya fra Choir of Young Believers har valgt at præsentere Anders Boserup, der udover at være en del af diy-familien Vellness Plader, også står bag en række forskellige projektor, som bl.a. Aris Arias, Brothers In Silk, Patricia International og altså også Anders Boserup, som han optræder under til Nye Toner. soundcloud.com/andersboserup5700/anders-boserup-dancing-in-my-memory-2016-vellness-mixtape-vol2

Inden aftenens koncerter er der som altid musikquiz i Bremen Teaters foyer – mød op med dit stærkeste hold, quizzen starter kl 18.00; dørene åbner kl 17.00.

Der er gratis entre og billetterne kan hentes her:
www.ticketmaster.dk/event/BRM1609