Arrangementet er afholdt

Live Talkshow med Mikael Simpson og gæster

m. Peter Sommer, Kasper Eistrup og Allan Olsen

Mikael Simpson byder for første gang velkommen til sit nye musikalske live talkshow på Bremen Teater, når han mandag d. 13. november finder sig til rette bag skrivebordet og tager imod 3 inviterede gæster, der med røverhistorier, udelte anekdoter, snak om livet, karrieren og musikalske indslag, skaber en helt særlig, løssluppen aften i den gamle teatersal.

Første gang man kan opleve dette format, vil de 3 inviterede gæster være Peter Sommer, Kasper Eistrup og Allan Olsen, der netop er pladeaktuel med sit seneste album, “Hudsult”.

Undervejs vil publikum have mulighed for at blande sig i snakkene med de 3 gæster. Det kollegiale udgangspunkt med Mikael Simpson som vært, vil skabe en underholdende og unik aften, der i vanlig Mikael Simpson stil vil veksle mellem alvor og latter og vise andre og nye sider af gæsterne, end man måske ellers er stødt på.

Aftenen præsenteres i samarbejde mellem Mikael Simpson, Bremen Teater samt Rytmisk Center.