31.01.2020
Kl 19:00
Dørene åbner kl 18:00

Linda P

Sabotage Hunger

Linda P har flyttet sin Danmarksturne fra foråret 2020 til efteråret 2020. Linda beklager ulejligheden og håber, at alle vil have lige så meget lyst til at opleve hendes nye show ’Sabotage Hunger’ i efteråret 2020 i stedet.
Har du billetter til showet på Bremen Teater den 31. januar kan disse benyttes til den nye dato den 25. september 2020 eller refunderes hos Billetlugen inden den 28. juni 2019.

————————
Linda P kommer til Bremen Teater med sit nye one man show “Sabotage Hunger” i januar, hvor hun endnu en gang deler ud af sig selv og sine frustrationer over sit indgroede “Fuck-up-gen”.

Det er svært ikke at slå ørerne ud, når Linda P deler ud af sin livshistorie. Hun har været en tøjte, har forsøgt at skelne mellem Linda Petersen og Linda P, haft hovedpine og har lagt den vilde livsstil på hylden for at blive “normal” og et såkaldt ”mønstereksemplar”.

MEN … er det så nemt at holde sig på måtten og leve det stille liv uden at lave ballade? Har Linda kunnet undgå at fucke de nærmeste relationer op? Og hvad med kærligheden? Kan det overhovedet lade sig gøre at være i et forhold, når man er født som vildbasse?

De sidste 15 år har Linda P, udover at være en af landets sjoveste, skarpeste og mest populære komikere, også gjort sig i film, på teatret og som sanger. Linda er ikke bange for at bruge sig selv, lade publikum komme tæt på og gå helt nye veje – og resultatet er altid hamrende sjovt.