Arrangementet er afholdt

Københavns Radiobiograf Festival

Grand Opening

Hvordan forholder vi os egentlig til os selv og menneskene omkring os, når vi lytter? Og hvad ville din sengelampe vide om dig, hvis den kunne høre?

Det er ikke tilfældigt, at åbningen af årets radiobiograffestival foregår i et teater. I år har festivalen nemlig fokus på de performative aspekter af lytteoplevelsen, og vi har skruet et helt særligt program sammen. Du kan opleve den canadiske lydkunstner Kaitlin Prests performance, der vil udfolde historier fra en lampe i et soveværelse. Komponisten og lydkunstneren Duncan Speakman vil sætte publikum i spil med lyden, sig selv og hinanden.

Som afslutning på aftenen afslører vi vinderen af Sound of the North – The Nordic Indie Radio Award, festivalens nye pris, der fejrer årets bedste fortællende lydproduktion skabt af uafhængige nordisk producenter. Vi vil naturligvis høre vinderfortællingen sammen denne aften.

//Arrangementet vil være på engelsk
//Tak for støtte fra Nordisk Kulturfond