16.01.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Jim Gaffigan (US)

The Noble Ape Tour

Endelig kommer den amerikanske komiker, som The Wall Street Journal kalder ”The King of (Clean) Comedy”, til København, når han bringer The Noble Ape Tour til Bremen Teater næste år.

Jim Gaffigan har et imponerende CV. Han har, som en af de få komikere, præsteret at melde udsolgt i Madison Square Garden og har tidligere optrådt for selve Pave Francis. Han er skuespiller, har været grammynomineret, er en af New York Times bedst sælgende forfattere, og hans fjerde Netflix Special Obsessed debuterede som nr. 1 på Itunes. Nu melder han sin ankomst til Europa med The Nople Ape Tour, og gør stop på Bremen Teater 16. januar 2018.

Gaffigan er kendt for sin stilfærdige stil og et af varemærkerne i hans unikke humor er den lyse og selvkritiske stemme, som kommenterer showet undervejs i 3. person. Noget Jim Gaffigan fandt på i starten af sin karriere for at afvæbne folk, der forstyrrede showet, men som nu er en af de færdigheder og specialiteter, man forbinder med den amerikanske komiker, og som gør hans levering fra scenen helt enestående.

The Guardian hylder Gaffigan: ”His voice is an expert comic instrument – movie-trailer rich when he wishes; then tremulous, as if the effort to relate this next indignity is too much for him; then tightening the focus around punchlines with a conspiratorial whisper”.

Han er ofte gæst hos de store Talkshowværter i hjemlandet og har en imponerende rolleliste som skuespiller, der blandt andet tæller Friends, Sex and the City, Fargo, Flight of The Conchords, 17 Again, Going the Distance, Stranger Than Fiction og The Hot Persuit.

Lige nu er Jim Gaffigan aktuel med sin femte speciel, Cinco, på Netflix. Den perfekte opvarmning til showet på Bremen næste år.