25.01.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Impro Comedy Musical Show

m. Den Lalleglade Brigade, Specialklassen

For første gang nogensinde vil to af landets dygtigste impro comedy-grupper, Den Lalleglade Brigade og Specialklassen, slå sig sammen og levere et fuldstændig gennemført og improviseret comedy-show på Bremen Teater den 25. januar. Denne aften eksisterer kun én gang.

Kan du lide comedy? Kan du lide show? Kan du lige tanken om, at intet er planlagt? 5 komikere og et top tunet band kaster sig frygtløse i hovedet på det forunderlige musical-univers, når de vil skabe en forestilling, der er 100% improviseret på stedet, og 100% er comedy du aldrig har set før. Du sidder i salen og er med til at bestemme, hvilken vej showet skal gå. De to grupper du kan opleve er intet mindre end Den Lalleglade Brigade & SpecialKlassen.

SpecialKlassen
Specialklassen består af de professionelle skuespillere/komikere Kasper Le Fevre, Kasper D. Gattrup og Rasmus Søndergaard. Siden 2008 har Specialklassen underholdt med deres live impro comedy show rundt om i hele landet, men de er altid at finde fast i København, Århus og Odense. I 2011 var de nomineret til Läckerols Talentpris v. Zulu Comedy Galla, og i efteråret 2012 havde de tv-premiere på deres egen impro-sitcom Hotel Zimmerfrei på DR2, der sidenhen vandt en TV-pris i Cannes for bedste comedy format. Sidenhen er det blevet til TV-optrædener i alt fra Casper og Lars præsenterer på TV2, Dybvaaaaad på TV2 Zulu, 4 Stjernes Middag, Danmarks Sjoveste Barn og Masterchef Grill, Grand Danois og P4 Formiddag.

Den Lalleglade Brigade
Den Lalleglade Brigade er en komiker-duo bestående af Sisse Gram de Fries og Sofie Jo Kaufmanas. Pigerne er dobbelte danmarksmestre i impro-comedy og udover at have optrådt på de fleste scener i landet, heriblandt Det kongelige Teater og Bremen Teater, var de også rødløber-værter på Zulu Comedy Galla i Operaen 2015. Missede du dem der, så du dem måske på deres Danmarks Turné “Comedy Nite”, eller også er du stødt på Sisse eller Sofie i Grand Danois, Shit Happens, Zulu Julu Pakkeregn på TV2 Zulu og TV2. Pigerne er uddannet ved Second City Academy i Chicago.