25.01.2019
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00
Pris: 200-250 kr. (Eks. gebyr)

Ginman/Blachman/Dahl

En af landets fremmeste eksponenter for den moderne jazztrio med Lennart Ginman, Thomas Blachman og Carsten Dahl, der modtog 6/6 stjerner i Berlingske for deres seneste koncert under Copenhagen Jazz Festival, kommer til Bremen Teater den 25. januar med en af deres sjældne koncerter.

”Vores trio GinmanBlachmanDahl har de sidste 20 år haft en særlig plads i dansk jazz. Kun sjældent har vi ladet høre fra os grundet kombinationen af tre uhørt store egoer, som har travlt med at agere i andre sammenhænge. På trods af det må man sige, at vores trio nok i sit DNA er den stærkeste i Danmark nogensinde grundet sin klang, swing, interaktion, tradition, harmoni, melodik og kontrapunkt. Vi har nu valgt at tage denne gave alvorligt og ta’ et ansvar, som medfører en koncertrække samt nye indspilninger. GinmanBlachmanDahl kommer for at indtage sin helt originale plads i en lang stolt jazz trio tradition.”Ginman/Blachman/Dahl

”Lennart Ginman, Thomas Blachman og Carsten Dahl viste, hvad sublim triokunst er for en størrelse.”Berlingske (6/6)