Arrangementet er afholdt

David Eugene Edwards & Alexander Hacke

Support: Dune Messiah

Alexander Hacke (Einstürzende Neubauten) og David Eugene Edwards (16 Horsepower, Wovenhand) har netop udgivet deres første fælles album under navnet RISHA og kommer i den forbindelse til Bremen Teater den 24. oktober.

Alexander Hacke, langvarigt medlem af Einstürzende Neubauten, og David Eugene Edwards, sanger i Wovenhand og 16 Horsepower, har haft forbindelse siden de tidlige 16 Horsepower-dage, men det er først lykkedes nu at indlede samarbejde omkring et fælles album.
“David and I have been admirers of each others work for some time. We first got to play together for The Glasshouse, a movie project initiated by my wife Danielle de Picciotto and during the brief resurrection of Crime & the City Solution all three of us were involved with. Shortly after I worked on Wovenhand’s Laughing Stalk album as a mixing engineer. We became close friends during these very diverse collaborations and started talking about creating music together, which would combine electronics with ethnical instruments and overdriven guitars with oriental rhythms and scales” – Alexander Hacke.

Deres lyd kan ikke beskrives i traditionelle termer, da den indeholder spor af americana, neo-folk, industrial, ambient, electronica og arabisk musik. Albummet indeholder 10 dele, der hver har sin egen lyd og samlet skaber et forbløffende og hypnotisk lydbillede, hvor David Eugene Edwards har indspillet alle vokaler og strengeinstrumenter, og Alexander Hacke har indspillet keyboards, bas, trommer og elektroniske elementer.

Support: Dune Messiah

Københavnske folk-noir orkester Dune Messiah, anført af sangskriveren Magnus Westergaard, udfolder et univers af sort romantik og industriel aggressivitet. Igennem følelsesladede tekster, som omkranser eksistensens skyggesider og fortabt kærlighed, trækker Westergaard på inspirationskilder som Leonard Cohen, Death in June og 16 Horsepower. Efter Dune Messiah udgav debutalbummet ’The Iron Oak’ i 2017, har de været på Europa-tour som opvarmning for bl.a. King Dude, Drab Majesty og :Of the Wand and the Moon:.