04.12.2017
Kl 19:30
Dørene åbner kl 18:30

Danish Music Awards Jazz 2017

Den 4. december fyldes Bremens Teater endnu en gang med jazz, når Danish Music Awards Jazz indtager Nyropsgade. Igen i år vil aftenen blive et sandt overflødighedshorn af, hvad dansk jazz kan byde på lige nu – og det er ikke så lidt, skulle vi hilse og sige. Vi skal høre nykomponeret musik fra bigband, møde og mindes giganter, opleve nye, spændende musikalske bekendtskaber og udforske grænserne for jazzens væsen. Og så skal vi selvfølgelig uddele statuetter til det bedste fra den danske jazzscene fra det forgangne år.

Værterne Master Fatman og Birgitte Soojin vil føre publikum igennem aftenen, og musikken vil blive leveret af en række af de mest interessante musikere Danmark har at byde på lige nu.

Line-up
Peter Jensen & Kathrine Windfeld Big Band
The Music of Nicolai Munch-Hansen
The hOpening
En hilsen til Oscar: Zier Romme/Ida Hvid/Alvin Queen
Jeppe Zeeberg & Julie Kjær
Makiko Hirabayashi/Marilyn Mazur/Klavs Hovman feat. Jakob Buchanan

Afterparty med DJ Ras Money