18.05.2019
Kl 16:00
Dørene åbner kl 15:00
Pris: 300 kr. (Eks. gebyr)

ComKean og Den Mandige Elg

Tæller/Tæller ik (kl. 16)

Så sker det! Efter en bragende succes med deres debutshow ‘Comkean med Elg På’, som over 4.000 glade fans og forældre rundt omkring i landet var inde at se, indtager to af Danmarks mest populære YouTubere med mere end 200.000 abonnenter og over 135 millioner visninger endnu engang de skrå brædder på Bremen Teater den 18. maj med deres helt nye show ‘Tæller/Tæller ik’.

Det helt nye liveshow bygger på et gennemgående og meget centralt problem for de to YouTubere, nemlig hvornår noget tæller og hvornår det bestemt ikke tæller! Showet er en oplagt mulighed for at tage forældre, børn, bedsteforældre eller kæleguldfisk i hånden og tage ind at dele en hylende morsom oplevelse med masser af sjov og ballade. Og bare rolig, jeres bønner er blevet hørt! Der vil være mulighed for at møde ComKean og Den Mandige Elg efter showet til en highfive og en selfie. Ses vi?