04.12.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Christian Fuhlendorff

Går Over I Historien II

Christian Fuhlendorff kommer til Bremen Teater med sit nye onemanshow ‘Går over i historien II’, der ligesom forgængeren handler om vores historie. Men hvor det første show handlede om skabelsen af os, handler dette om skabelsen af vores samfund. En stat.

“Du kan få et blow job”, det stod der i den blot anden Facebook-besked fra hende jeg sidenhen byggede mit kongerige med, eller, det var i hvert fald hende jeg giftede mig og købte hus med på Amager. På mange måder minder livets udvikling om verdenshistorien. Man kan sige at mennesket, som vi kender i dag, bliver født med landbruget. Når vi er børn, tegner vi huse. Når vi bliver ældre, stiller vi spørgsmål som oldtidens grækere ville have svært ved at svare på. Som teenagere vil vi indtage verden, som romere gjorde. Og så får vi børn og bliver pisse bange for resten af verden og flytter ind i vores parcelhus-middelalderborge. I ‘Går over i historien II’ vil jeg fortælle om den udvikling, der er skyld i, at verden ser ud, som den gør. Fra de første skrevne kilder og frem til det samfund, vi kender. Apropos ‘skrevne kilder’, min kone skrev faktisk ikke ‘du kan få et blowjob’, men ‘du kan få et bungee jump!’… jeg lover, at have læst verdenshistorien lidt bedre. P.S. Hun skylder mig stadigvæk det bungee jump!