Arrangementet er afholdt

Bill Charlap Trio (US)

Den amerikanske jazzpianist Bill Charlap, der sammen med den legendariske crooner Tony Bennett modtog en Grammy for deres fælles album “The Silver Lining” (2015) og har spillet med Phil Woods, Gerry Mulligan samt Wynton Marsalis, kommer til Bremen Teater den 10. juli med sin verdensberømte jazztrio bestående af bassist Peter Washington og trommeslager Kenny Washington i anledning af Copenhagen Jazz Festival.

Bill Charlap har gennem årene spillet med bl.a. Phil Woods, Tony Bennett, Gerry Mulligan, Wynton Marsalis og er kendt for sine fortolkninger af populære amerikanske sange. Sammen med den legendariske crooner Tony Bennett udsendte han i 2015 albummet ”The Silver Lining: The Songs Of Jerome Kern”, der gav dem en Grammy for ”Best Traditional Pop Vocal Album”. Hans første efter fire andre nomineringer og en række udgivelser på Blue Note Records.

Bill Charlap er kunstnerisk leder for Jazz in July Festival, som afholdes i New York, og har turneret kloden rundt og givet koncerter til anerkendte events som Jazz at Lincoln Center, the JVC Jazz Festival og The Hollywood Bowl. Han er desuden gift med jazzpianisten Renee Rosnes, og de har både optrådt sammen og udsendt fællesalbummet “Double Portrait” via det legendariske pladeselskab Blue Note, som Charlap har været signet til siden 2000.

“Bill Charlap approaches a song the way a lover approaches his beloved…no matter how imaginative or surprising his take on a song is, he invariably zeroes in on its essence.” – Time Magazine