21.02.2019
Kl 17:30
Dørene åbner kl 16:30
Pris: 225-265 kr. (Eks. gebyr)

Benjamin Koppel Jazz Galla

Celebrating Aretha Franklin (kl. 17.30)

Benjamin Koppel og en række af Danmarks bedste sangerinder hylder Aretha Franklin med en forrygende og festlig koncert på Bremen Teater den 21. februar 2019.

Legenden der med udødelige klassikere som ”(You make me feel like) A Natural Woman”, ”Think”, ”Chain of Fools” og ”Respect” har bevæget og begejstret fans verden over – fra Barack Obama til vores egen Benjamin Koppel – gennem de sidste seks årtier. Kaya Brüel, Marie Carmen Koppel, Maria Montell & Karen Mukupa sender publikum på en følelsesmæssige rutsjebaneture af de helt store; fra gåsehudsfremkaldende inderlighed til opløftende feststemning, når de dykker ned i The Queen of Soul store sangkatalog.

Siden Jazz Gallas første koncert under Summer Jazz 2013, har ensemblet turneret Danmark for fulde og begejstrede huse. På scenen får solisterne musikalsk opbakning af saxofonist og kapelmester Benjamin Koppel, der står i spidsen af et hold af fremragende og anerkendte danske jazzmusikere. Gang på gang har Jazz Galla formået at omarrangere, fortolke og forny populære klassikere med et jazzet twist, ved en række forskellige shows – denne gang bliver ingen undtagelse.

Koncerten er en del af Vinterjazz 2019.