Arrangementet er afholdt

Anette Prehn

FLIP

Kom til årets FLIP-Event på Bremen Teater i København. Her lancerer Anette Prehn sin helt nye bog, Afledte effekter. Den er skrevet for at styrke børn og unges livsmestring og mentale sundhed.

Du får bogen samt to oplæg af Anette Prehn til særpris – og du overværer overrækkelsen af såvel FLIP-prisen som uddelingen af Hjernevenner-puljen til gavn for 100 socialt udsatte familier i Danmark.

”Når du gør noget, er det ikke kun dét, du gør. Du skaber også ringe i vandet; en række afledte effekter, som kan have stor betydning for børn og unges mentale trivsel og livsmestring.” Sådan skriver Anette Prehn i sin nye bog. Hun opfordrer os til at overveje, om vi er i gang med at snyde børn og unge for vigtig, afledt læring, når vi smider deres ordbøger ud, giver dem lov til at droppe læsning eller undlader at synge sammen i deres barndom og ungdom. Du bliver også klogere på, hvordan online algoritmer kan få børn og unges selvopfattelse og præstationer til at dykke. Med bogen opfordrer Anette Prehn os til at tage skyklapperne af og tage ansvar for aktiviteters følgevirkninger for børn og unge.

Om Anette Prehn

Anette Prehn er sociolog, videnskabsformidler og forfatter til adskillige bestsellerbøger om hjernens spilleregler. Hun står blandt andet bag bogserierne HJERNESMART og HJERNEVENNER. Derudover er hun en af landets mest efterspurgte og engagerende foredragsholdere, formand for Det Nationale Stresspanel og en ivrig bidragyder til både klummer og fællessange til Danmark.

”Mennesker behøver mennesker,” slår Anette Prehn fast igen og igen. Denne eftermiddag – på Bremen Teater – vil du mærke dette, live.

Der er mulighed for signering af bog, efter kl. 16.30.

10% rabat ved samlet køb af 10+ billetter – brug koden FLIP2019