01.12.2018
Kl 20:00
Dørene åbner kl 19:00

Inside The Staircase & Making a Murderer

w. David Rudolf and Jerry Buting

Bremen Teater og Live Nation præsenterer en aften bag kulisserne med forsvarsadvokaten David Rudolf fra true crime-dokumentaren The Staircase og forsvarsadvokaten Jerry Buting fra true crime-dokumentaren Making A Murderer. David Rudolf var en central figur i The Staircase, hvor han repræsenterede Michael Peterson, der var anklaget for at stå bag sin kones mystiske dødsfald. På Bremen Teater den 1. december vil David Rudolf berøre følsomme detaljer i The Staircase-sagen, beslutningen om at lade filmskaberne følge ham og ikke mindst hans indsigt i de mest omstridte spørgsmål i sagen – herunder de retsmedicinske beviser, biseksualiteten, Tyskland-sagen, opdagelsen af luepusteren samt oprindelsen af The Owl Theory. Tilsvarende repræsenterede Jerry Buting den mord-anklagede Steven Avery i Making A Murderer, der også vil blive berørt med følsomme detaljer. David Rudolf og Jerry Buting vil denne aften svare på opfølgende spørgsmål fra publikum omkring de opsigtsvækkende sager – en helt unik aften for enhver true crime fan.

David Rudolf er en af Amerikas førende advokater, der specialiserer i højt profilerede og komplekse straffesager. I mere end 25 år har han været på ”Best Lawyers In America”-listen, og han er den ene ud af blot tre forsvarsadvokater, der er blevet valgt til North Carolina Lawyer Hall of Fame. Han er også blevet anerkendt for sit arbejde i ledende stillinger hos ABA Criminal Justice Section, National Association of Criminal Defense Lawyers og North Carolina Academy of Trial Lawyers and Advocats for Justice. Senest har han fået verdensomspændende anerkendelse for hans repræsentation af Michael Peterson i dokumentarserien The Staircase på Netflix.
The Staircase begyndte med otte episoder i 2005, men på grund af sagens natur og offentlighedens umættelige sult for yderligere oplysninger, kom der tilføjelser i henholdsvis 2013 og 2018, og nu er hele dokumentarserien i 13 episoder blevet tilgængelig på Netflix, hvor den har vist sig at blive et globalt hit endnu en gang. Denne aften på Bremen Teater giver en uhørt mulighed for at høre David Rudolf give et helt unikt indblik i, hvad der rent faktisk foregik og hvad der er sket siden. David Rudolf vil dertil tage os på en rejse langt ud over de 13 episoder af The Staircase og besvare en række af de spørgsmål, der stadig står ubesvaret for publikum.

Jerry Buting har været forsvarsadvokat i over 35 år, og har bl.a. ført den opsigtsvækkende mordsag for den anklagede Steven Avery i den Netflix-dokumenterede true crime-serie Making A Murderer. Dertil har han opnået anerkendelse for sin nye bog ”Illusion of Justice: Inside Making a Murderer and America’s Broken System”.
Making A Murderer blev filmet over ti år og følger den dna-frikendte mand Steven Avery, som bliver mistænkt i en ny, grusom forbrydelse, mens han afslører politikorruption. Den 10-episoder lange dokumentarserie er tilgængelig på Netflix.

Aldersgrænse: 15 år