Arrangementet er afholdt

All This Panic x Girls Are Awesome

CPH:DOX og Girls Are Awesome inviterer til sydende ‘girls night out’, når vi viser den hormon-dundrende teenagegirl-film All This Panic af Jenny Gage efterfulgt af efterfest i Natbar.

I teenageårene kan det meeste forandre sig i en rasende fart: Fremtidsdrømme, forelskelser, venskaber – you name it. Derfor føles det også helt rigtigt, at ‘All the Panic’ koger tre års teenageår ned til bare 80 minutter. I filmen følger vi en gruppe unge, privilligerede New Yorker-piger i den alder, hvor vi som mennesker forandrer os allermest. High school-årene er ved at være forbi – og hvad sker der så? Mens en af pigerne vender næsen mod college og væk fra New York, bliver hendes bedste veninde hængende hjemme hos forældrene og forsøger at slå igennem som danser. Venskaberne kommer på prøve, mens nye følelser og interesser viser sig, og vi får lov at kigge med, mens pigerne prøver at finde ud af – sammen og hver for sig – hvem de er, og ikke mindst hvem de gerne vil være.