Arrangementet er afholdt

Alfa Mist (UK)

Support: Athletic Progression

Melankolsk jazz blander blod med hiphop og soul, når Alfa Mist giver koncert den 12. juli på Bremen Teater.

I disse år bobler Londons jazzscene af nye, eventyrlystne navne, der nedbryder og udvider genrens rammer og selvforståelse med inspiration fra hiphop, soul, funk og genrer fra Afrika og Mellemøsten, og et af de allermest interessante er Alfa Mist.

Den engelske musiker og producer voksede op i Newham i Østlondon, hvor han som teenager dyrkede hiphop og grime. Men jo mere han dykkede ned i samplingerne og musikhistorien, desto større blev hans interesse for jazz, verdensmusik og filmmusik – så stor at han lærte sig selv at spille klaver.

Han debuterede i 2015 med albummet ”Nocturne”, der i 2017 blev fulgt op af hans anden fuldlængde ”Antiphon”. Begge er præget af melankolske jazzakkorder, der blandes med hiphopbeats, elektroniske produktioner og soulede harmonier, og hans musik har derfor en appel, der rækker langt ud over den traditionelle jazzscene, hvorfor det legendariske pop- og rockmagasin NME også har fremhævet ham i sine spalter.

Billetsalget starter torsdag den 4. april kl. 10.